Om orkestret

Orkestret blev grundlagt i 1962 og er en fast del af det kulturelle billede i Gladsaxe. Orkestret består af ca. 45 musikere og fire professionelle koncertmestre, der alle deler en oprigtig glæde ved at spille symfonisk musik sammen.

Engholmkirken 2019
Engholmkirken 12. juni 2019 - foto: Peder Krabbe

Vi spiller klassisk musik og giver koncerter i kirker, koncertsale, kulturhuse, foreninger, koncert- og rådhussale, ikke mindst i Gladsaxe Kommune, der støtter vores prøvearbejde.

Vi arbejder med skiftende dirigenter, som bliver assisteret af 4 dygtige instruktører, som har spillet i orkestret i flere år og kender det ud og ind. Læs mere om vor instruktørstab og deres baggrund her.

GAS-venner

Bliv medlem af Gladsaxe Symfoniorkesters venner. Det koster ikke noget, vi skal blot bruge din mail adresse. Så sikrer du dig, at du altid får meddelelser om kommende koncerter og om, hvad der rører sig i orkestret. Vi planlægger højst at udsende 6-8 meddelelser om året. Send os en mail om, at du gerne vil være ven, eller skriv dig på de lister, som vi lægger frem til vores koncerter. Se på siden med kontakter her, hvem der er vennekontakt.